| Kurser i Cuba Kurser i Danmark
Aktuelle aktiviteter
Undervisere
Kursusbeskrivelser
Læs mere om...
Rejsetips
Fotogalleri
Links
Kontakt og mailliste
|
Okantomì
- afro-cubansk dans og percussion
Gruppen Okantomí er opstået omkring den virtuose cubanske
percussionist Ignacio Guerra Acosta fra Havannas folkloristiske
elite. Ignacio er en fantastisk musiker, der har spillet med de
bedste cubanske folklore kompagnier, herunder det verdenskendte
Conjunto Folklórico Nacional de Cuba. Ignacio danner i samspil
med de danske percussionister Rune Harder Olesen og Michael
Finding, kendt fra cremen af den danske musikscene, et blændende
fundament for gruppens alsidige udfoldelser.
Gruppens vokale centrum er de unge talentfulde sangere og
dansere Raisa Reyes Castro, supportet af korsangerne Hanne
Lyders og Poul Ejland Olsen. De sprudlende rytmer og den
dragende sang danner rammen for den medrivende og farverige dans
fremført af danserne Nurima Ralph, Mikala Hoff, den 14 årige
David Herrera og Aida Sanchez, alle sprudlende erfarne udøvere
af de afrocubanske rødder. Gruppen har så vidt muligt specielle
gæster som Chiqui Dixon Davis, Juan Petit Ortiz, Pablo Trujillo
o.a. inviteret til lejligheden.
Gruppen er Skandinaviens hotteste bud på ægte afrocubansk
folklore. Okantomís repertoire afspejler Cubas multikulturelle
samfund, hvor farverig dans, sang og musik illustrerer de mange
samlevende religioners udtryk og sameksistens. Showet byder på
de afrocubanske yorubaguders heftige danse, sprudlende Congo,
samt den dragende Columbia, hvor mændene duellerer magt og ære.
Et blik dybt ind i den cubanske kultur.
Okantomi har været aktiv siden år 2000 og har spillet på Haslev
Seminarium, projekt Sommerdans i Fælledparken; Hans Tavsens
Park, Kongens Have & Valby parken, F.a.c.e. Danmarks
Kulturolympiade, Næstved kulturuge, Natcafeen under Cantabile2´s
Wawes festival, Jerico, Etnorama, Festivalen Ekko fra Cuba. I
2007; Karens Mindes Kulturhus Dansepavillon, Råhuset,
Latinamerikansk festival, Nokia´s firmafest m. fl.
Booking og yderligere informationer:
Mikala Hoff Skovgaard Mobil: +45
3022 7133 / Email:okantomi@mail.dk

Okantomí 2004.
Cuba er kendt for salsa, store biler, cigarer
og liflig rom, men byder på langt mere.
Gruppen OKANTOMI er en enestående chance for
at opleve den stærke cubanske kulturs afrikanske
rødder gennem dragende rytmer, farverige dansere
og smukke sange.
Koncerten/forestillingen begynder med en
"Patakín" - en mytologisk fortælling
der udspiller sig i de afrikanske yorubaguders
verden, hvor gudernes medrivende dans
akkompagneres af batá-trommer og yoruba sang.
Derefter spilles der Arará, Rumba og Congo, alle
genrer der har sat sit præg på den nu så
populære salsamusik og dans. Koncerten slutter
med et ægte cubansk karneval, der lokker enhver
ud på dansegulvet.
OKANTOMI består af herboende cubanske og
danske kunstnere, deriblandt fremragende
repræsentanter fra den cubanske kulturs elite.
Gruppens kerne er percussionisten Ignacio Guerra
Acosta, samt solodanseren og koreografen Juan
Petit Ortiz, der begge er tidligere medlemmer af
det verdensberømte Conjunto Folklorico Nacional
de Cuba. Desuden rummer Okantomi dansere som
Pablo Trujillo, der har været en af de mest
betydningsfulde solodansere i det berømte
national kompagni Danza Contemporanea de Cuba,
samt den danske danserinde Mikala Hoff, der i
årevis har bevæget sig på den danske
verdensmusikscene. Gruppens musikalske centrum er
den unge talentfulde sanger og danser Raisa Reyes
Castro, og garvede musikere som Rune Harder
Olesen, en af de mest benyttede percussionister
herhjemme, og Michael Finding der bevæger sig i
både verdensmusik og jazzmiljøer, samt Hanne
Lyders der har præget det danske latin miljø
fra tidernes morgen.
Gruppen har optrådt siden efteråret 2000 på
Haslev Seminarium, samt Kbh.s kommunes projekt
Sommerdans i Fælledparken, Hans Tavsens Park,
Kongens Have & Valby parken. Desuden har
Okantomi optrådt under F.a.c.e. Danmarks
Kulturolympiade og Næstved kulturuge, med 2
børneforestillinger, Natcafeen under
Cantabile2´s festival Wawes i Vordingborg, på
spillestedet Jerico
i Malmø, samt i Etnorama i København.
OKANTOMI giver både
"alm"koncerter/forestillinger,men er
også velegnede til familiekoncerter og
skolekoncerter rettet specielt mod børn &
unge, hvor vores fortæller guider og inddreger
publikum gennen koncerten/forestillingen.
Pris efter aftale.
Info & Booking:
Mikala Hoff Skovgaard
Artillerivej 42, 1tv.
2300 København S
Tlf. 32960353
Email: okantomi@mail.dk
PR- materiale:
Live demo CD
Video klip.
Pressebilleder
Okantomi
Live på Stars i Vordingborg
25%25.JPG)
Okantomi består af:
Ignacio Guerra Acosta. Cuba. Født i
1953. Percussion & kor.
Ignacio har været professionel musiker i Cuba i
mere end 30 år og har spillet med adskillige
grupper inden han kom til Danmark i 1996. Blandt
grupperne kan nævnes den verdenskendte cubanske
nationalballet: Conjunto Folklorico Nacional de
Cuba samt Conjunto Folklorico Arte Escenica
Patakín. Ignacio her endvidere været
percussionist for følgende kunstnere; Celeste
Mendoza, Tito Junco, Roberto Blanco, Alina
Sanchez m.fl. I 1994 musiker i danseteater
forestillingen ""Elegguá og de tre
Dronninger", et dansk cubansk projekt
med støtte fra bl.a. kulturministeriet.
I Danmark har han bl.a. spillet med Cordero y Los
Gran Daneses, Salsa meets Jazz, Chano Dominguez,
Son en Taya, Butch Lacy, Modelo m.fl.
Rune Harder Olesen. Danmark. Født i
1963. Percussion & kor.
Professionel musiker siden 1983. Har bl.a.
spillet med C.V. Jørgensen, One Two, Hanne Boel,
Rollo & King og mange andre. Har som
studiemusiker medvirket på mere end 300
lp/cd´er. Rune underviser/har undervist på
bl.a. Rytmisk Musikkonservatorium i Kbh., Det
Fynske Musikkons., Sankt Annæ Gymnasium, samt
ved stævner på Vallekilde og Brandbjerg. Han
har studeret den afro-cubanske folklore
indgående siden 1991, bl.a. ved ophold i Cuba.
Michael Finding. Danmark. Født i
1965. Percussion & kor
Professionel trommeslager og percussionist siden
1985. Michael har spillet med en lang række
bands og solister, bl.a. Once Around the Park,
Lars H.U.G, Anders Bergkrantz kvintet, Christina
Nielsen kvintet. Har foretaget Studierejser til
Cuba i ´97og ´98. Han har undervist på
musikskoler, Rytmisk Musikkonservatorium i Kbh.
samt privatelever.
Raisa Reyes Castro. Cuba. Født i
1975. Lead vokal & dans.
Raisa er særdeles velbevandret i den
afro-cubanske folkloretradition, som hun er
opvokset med. Hun er en ung talentfuld sanger og
danser der bl.a. optræder med Aché og Son en
Taya, hun har for nylig sunget duet med Poul
Dissing på cd´en Danmark dejligst. Raisa har i
Danmark undervist på Brandbjerg Højskole, Skt.
Annæ Gymnasium og det Fynske
Musikkonservatorium, samt på aftenskoler. Hun
underviser bl.a. børn og voksne i salsa og
folkloredans.
Pablo Trujillo. Cuba. Født i 1939.
Dans & kor.
Tidligere 1. solodanser ved Danza Nacional de
Cuba. Pablo har danset i mere end 35 år på
Teatro Nacional de Cuba, med hvem han har
turneret i mere end 30 lande verden over. Han har
desuden undervist og koreograferet flere
professionelle dansekompagnier, og har desuden
været kunstnerisk leder på den berømte cabaret
Tropicana´s skole for dansere i Havanna. Bosat i
Danmark siden 1998, hvor han har undervist på
Rytmisk Musikkonservatorium, Nyt Dansk Danse
Teater, MBT Danseteater og Rytmisk Center i
København og optrådt ved Images of the World
festivalen96.
Juan "Petit" Ortiz. Cuba.
Født 1946. Dans & sang.
Gæstesolist ved særlige lejligheder.
Petit er blandt Cubas mest betydningsfulde
folklore dansere. Han har været med til at
grundlægge det nationale statsensemble Conjunto
Folklorico Nacional de Cuba, hvori han har været
1. solodanser, koreograf og underviser siden
1959, samt deltaget i utallige udenlands
tournéer. Endvidere har Petit, deltaget i en
lang række film og på TV som både skuespiller
og danser. I 1994 instruerede han danseteater
forestillingen "Eleggua og de tre
dronninger", et dansk- cubansk projekt med
støtte fra bl.a. kulturministeriet. Han er siden
1993 bosiddende i Tyskland.
Mikala Hoff. Danmark. Født i 1960.
Dans & kor.
Mikala har siden 1980 studeret dans af afrikansk
oprindelse i Danmark, Frankrig, Senegal, Guinea
og på adskillige rejser til Cuba. Hun har bl.a.
optrådt i Fote Djolé i Dk. Frankrig og Spanien
og var danser i danseteater projektet
"Elegguá og de tre Dronninger", et
dansk cubansk projekt med støtte fra
Kulturministeriet. Hun underviser/ har undervist
på Rytmisk Musikkonservatorium, Center for
Rytmisk Musik og Bevægelse i Silkeborg, Rytmisk
Center, Rytmisk Børneskole, Kulturskolen for
børn i Haslev, Bryggens Børneatelier, samt på
et nyt projekt "Børnenes verdensdans",
rettet mod børn med forskellig kulturel
baggrund.
Hanne Lyders. Danmark. Født i 1961.
Percussion, sang og fortælling.
Hanne har spillet cubansk percussion siden 1983.
Hun har været på flere studierejser i Cuba,
bl.a. 1 års videre uddannelse på I.S.A. i
Havana. Hun har spillet/spiller med Grupo Batá,
Havana Club, Salsa Na ma, Los Gran Daneses,
Mambo Heat, og Modelo. Hanne underviser børn i
rytmik på Brøndby musikskole og på
sprogcenteret HC. Andersen.
Løst tilknyttede medlemmer:
Reynaldo Mirabal. Cuba. Født i 1973.
Dans & kor..
Reynaldo har danset siden 1983, hvor han blev
medlem af Academia Infantil de Bailes Populares.
I 1991 blev han optaget i Conjunto Folklorico de
la Universidad de la Habana, hvor han som solist
har optrådt på Teatro National de la Habana,
Tropicana mm. Senere har han danset med den
kendte folkloresanger Lazaro Ros´ afrocubanske
folklore ensemble. Reynaldo kom til Danmark i
1998 og har undervist på Rytmisk Center, KKA,
Gøglerskolen mm. samt optrådt på Roskilde
festivalen og ved Buena Vista Social Club
koncerter i København
Praktiske detaljer:
Forestilling.
Forestillingslængde efter aftale.
Evt. kombineret med danseundervisning.
Behov:
Scenegulv til dans
Lydanlæg
Lys
Omklædningsmuligheder under forestillingen.
Pris:
Efter aftale.
Der er i nogle tilfælde mulighed for at søge
tournestøtte fra foreningen for Verdensmusik i
Danmark.
|